Vi udfører

Marmor - Mosaik - Terazzo

Marmor, mosaik og terazzo opgaver udføres med Enzo Odorico som projektansvarlig og kreativt overhoved.

Vores professionelle italienske sjak udfører større og mindre opgaver i forbindelse med nyetablering eller restaurering af eksisterende værker.

Historien

Historien

Helt tilbage i 1754 gik fem brødre ved navn Odorico fra den norditalienske region Friuli ud i verden for at lave mosaikker. Den lille by Sequals og den nærliggende Spiilimbergo var dengang, som nu, mosaikkens ”hovedsæde”, hvor man blev uddannet i den ædle kunst at lægge små sten og hermed skabe store værker.

De fem brødre havde et motto, ”Sempre verso la luce”, altid mod lyset. Deres logo var fem solsikker, og dette logo har fulgt familien gennem tiderne, helt op til i dag. Det var hårde tider dengang, familiefædre rejste ud og var væk i årevis for at skabe nogle af de storslåede mosaikværker vi stadig kan se i f.eks. Frankrig, Tyskland, England, Ungarn og Rusland den dag i dag.

En efterkommer af disse brødre, Vincenzo Odorico den 6., født i 1859, arbejdede i Sankt Petersborg og Kreml med at udsmykke den senere Zar Alexander III’s paladser. Zaren var gift med den danske prinsesse Dagmar, og da hun måtte konvertere til den russisk-ortodokse kirke, blev der også brug for en russisk kirke i København. Zaren sendte derfor sin bedste mand på området, Vincenzo Odorico, til København, og med hans folk og nogle trækvogne tog han den lange vej til fods i 1873.

Da brygger Jacobsen så de fantastiske arbejder i mosaik og marmor der blev udført i den Russiske Kirke i Bredgade, slog han fra 1880 kløerne i mosaikmesteren. Jacobsen var jo kendt som en stor beundrer af Italien og æstetik, og da han var i gang med at bygge mange af Københavns perler, bl.a. Glyptoteket, ville han gerne have udført nogle af disse unikke arbejder.

Bl.a. fik han lagt marmorgulve med sindrige mønstre og en kopi af den kendte mosaik fra et indgangsparti i Pompeji, Cave Canem, helt tilbage fra år 74 e.Kr.

Vincenzo Odorico blev i København i mange år, helt indtil 1930. Han udførte mange smukke ting som vi stadig kan nyde i dag, gulve og trapper på Københavns Rådhus, mosaikspringvand i Tivoli, De fire Årstider på tårnet på Hotel Palace, Jesuskirken i Valby, udsmykning på Det kongelige Teater og meget meget mere.

I 1959 kom hans barnebarn så til København for at arbejde. Ottende generation af mosaikmestre, og som traditionen byder opkaldt efter sin bedstefar, var han stolt over at føre traditionerne videre. Vincenzo Odorico, Enzo i daglig tale, var ikke engang fyldt 16 år da han ankom til Danmark. Bornholmeren, blev han kaldt, da han først havde tilegnet sig de danske gloser.

Og han er her endnu.

Salg af mosaik-stifter

Vi sælger større og mindre partier af italiensk kvalitetsmosaik fra Trend til yderst konkurrencedygtige priser. Bruges f.eks. til baderum, pools etc. - Eksempler:

Vi er stolte af

Igennem årene er det blevet til mange store projekter, gulvbelægning i storcentre og hospitaler, mosaikværker i Tyskland, Skandinavien, Mellemøsten og meget mere.

Mosaik referencer

Herhjemme er vi f.eks. stolte af udført arbejde på:

  • Rosenborg slot: Marmorgemakket og Riddersalen
  • Amalienborg, Christian den 7. Palæ: restaureringer af balkoner
  • Frederiksborg Slot: audienssalen
  • Gefion bro: mosaikudsmykningen
  • Zoologisk Museum: indgangsparti, vægge og dyremotiver i mosaik
  • Hirschsprungske samling: reparationer af bedstefars arbejder
  • Carlsberg Museum: omlagt terrazzo- og mosaikgulve, adskillige restaureringer
  • Glyptoteket: reparationer af bedstefars arbejder
  • Ristorante La Rocca: marmor til disk og karme
  • Thorvaldsens Museum: berlinermosaik ved indgangen
  • Munkebjerg Hotel: pool og spa-område i mosaik
  • Vejle Center Hotel: badeværelser, nye mosaikgulve samt polering af marmorvaske mv.
  • Folketinget: komplet restaureringer af terrazzogulve
  • Københavns Rådhus: reparationer af bedstefars arbejder
  • Charlottehaven: pool og vægdekoration mv.
  • Wendy, Lyngby: logo ved indgang
  • De Kongelig Teater, 18 terrazzosøjler
  • Privatbanken Hovedsæde, H.C. Andersens Boulevard: restaurering af terrazzo- og mosaikgulve i indgangsparti, marmorgulve i Store Sal
  • Rigshospitalet: naturstensgulve, belægning + alt i terrazzo
  • Tivoli: grønt flydebassin ”Kattene” ved koncertsalen. Div. marmorgulve og reparation af bl.a. springvandet ved Nimb, lagt af bedstefar i 1920’erne

Medlem af Dansk Byggeri